- Tethers administrerende direktør, Paolo Ardoino, udfordrer BIS' præference for tokeniserede bankindskud og argumenterer for, at fuldt reserverede stablecoins er sikrere end fraktioneret reservebankvirksomhed.
- BIS' administrerende direktør, Pablo Hernández de Cos, kritiserer stablecoins for problemer som indløsningsmuligheder, interoperabilitet og økonomisk integritet i Jackson Hole.
- Debatten intensiveres, efterhånden som amerikanske lovgivere overvejer CLARITY Act, hvor banker frygter indlånsflugt til stablecoins, der tilbyder belønninger.
- USDTs markedsværdi overstiger 183 milliarder dollars, med betydelig udbredelse i vækstmarkeder, hvilket giver næring til bekymringer om monetær suverænitet og bankernes finansieringsomkostninger.
Den igangværende tovtrækning mellem stablecoin-udstedere og globale bankmyndigheder har taget en skarp drejning. Paolo Ardoino, den åbenhjertige administrerende direktør for Tether, har direkte udfordret Bank for International Settlements (BIS) på grund af dens nylige godkendelse af tokeniserede bankindskud. Ardoino argumenterer for, at stablecoins, især dem, der er fuldt ud bakket op af likvide aktiver som amerikanske statsobligationer, tilbyder et strukturelt sikrere alternativ til den fraktionerede reservemodel, der understøtter traditionel bankvirksomhed. Hans kommentarer kommer som svar på en tale af BIS' generaldirektør Pablo Hernández de Cos på Jackson Hole Economic Symposium, hvor sidstnævnte afviste stablecoins som en utilstrækkelig erstatning for fiat-penge.
Kernen i denne tvist ligger et fundamentalt spørgsmål om pengenes fremtid. Hernández de Cos fremlagde en detaljeret argumentation for, hvorfor tokeniserede indlån – i bund og grund bankforpligtelser registreret på en blockchain – bør danne rygraden i det monetære system. Han nævnte bekymringer om stablecoins' indfrielsesmulighed, interoperabilitet og deres potentiale til at fremme ulovlige aktiviteter. Ardoino vendte dog skriften på hovedet og antydede, at BIS er "med rette bekymret", fordi stablecoins afslører, hvad han kalder "kejseren uden tøj" – den iboende skrøbelighed i et banksystem, der kun holder en brøkdel af indlånene i likvid form.
Stablecoins vs. tokeniserede indskud: Reserveargumentet
Ardoinos centrale argument er en sammenligning af aktivopbakning. Han påpeger, at stablecoins som USDT er "100% reserveret af likvide aktiver (dvs. statsobligationer)", hvorimod tokeniserede bankindskud, med hans ord, er "uforsikrede bankindskud med lillefingertrang (normalt kun 10% reserveret af likvide aktiver)". Denne skarpe kontrast, argumenterer han, gør stablecoins til en mere troværdig værdiopbevaring. Tethers administrerende direktør satte spørgsmålstegn ved, hvorfor nogen frivilligt ville parkere deres opsparing i et fraktioneret reserveprodukt, når der findes et fuldt reserveret alternativ, og tilføjede, at det finansielle system nu er i "find-ud-fasen", da indskydere begynder at indse forskellen.
Hernández de Cos er dog stadig ikke overbevist. I sin tale i Jackson Hole argumenterede han for, at stablecoins mangler "singleness", hvilket betyder, at indløsning til pari ikke er garanteret, da priserne kan afvige på sekundære markeder. Han fremhævede også problemer med "interoperabilitet" og bemærkede, at stablecoins er fragmenteret på tværs af inkompatible blockchains, og rejste bekymringer om "finansiel integritet" med henvisning til beviser for, at de fleste stablecoin-saldi befinder sig i selvforvaltede tegnebøger uden for traditionel overvågning. BIS-chefen advarede yderligere om risici på makroniveau, herunder potentialet for, at stablecoin-udstedere står over for "løberisiko", hvis en bølge af indløsninger tvinger dem til hurtigt at sælge reserveaktiver, hvilket destabiliserer de bredere markeder.
Den regulatoriske slagmark: CLARITY-loven og bankfrygt
Debatten rækker ud over teoretisk økonomi og ind i den rodede verden af amerikansk kryptoregulering. GENIUS Act, der blev underskrevet sidste år, gav en føderal ramme for stablecoin-betalinger, men den længe ventede CLARITY Act kunne etablere en ordentlig føderal regulering af digitale aktiver. Dette lovforslag har trukket betydelig kritik fra bankgrupper, der argumenterer for, at det at tillade kryptoplatforme at tilbyde belønninger på stablecoin-saldi kan udløse en massiv migration af indlån væk fra traditionelle banker. American Bankers Association har sammen med 76 statslige bankforeninger opfordret Senatets ledere til at revidere paragraf 404 i lovforslaget, i frygt for, at indlånstab kan efterlade lokale banker med mindre finansiering til udlån.
Citigroups administrerende direktør, Jane Fraser, gentog disse bekymringer i august og advarede om, at stablecoins-belønninger kunne trække indlån væk fra banker og påvirke deres evne til at yde kredit. Det er netop den risiko, som Hernández de Cos fremhævede, og bemærkede, at penge, der forlader kommercielle bankindskud, kunne øge bankernes finansieringsomkostninger og i sidste ende hæve låneomkostningerne for husholdninger og virksomheder. Ardoino ser dog dette som en naturlig markedskorrektion. Han argumenterer for, at hvis folk begynder at indse, at regulerede stablecoins er sikrere , vil de flytte deres opsparing til den bedre aktivklasse, og det finansielle system bliver nødt til at tilpasse sig.
USDT's voksende fodaftryk i vækstmarkeder
I mellemtiden fortsætter Tethers USDT med at dominere stablecoin-markedet med en markedsværdi på over 183 milliarder dollars. Ardoino har gentagne gange understreget, at USDT er et vigtigt værktøj for økonomier med begrænset adgang til amerikanske dollars eller konventionelle banktjenester. Han påpegede, at nogle økonomier nu er stærkt afhængige af USDT til både indenlandsk og udenlandsk handel, en kendsgerning, der ikke er gået BIS ubemærket hen. Centralbankorganet har advaret om, at øget brug af dollar-denominerede stablecoins uden for USA kan svække pengepolitisk transmission og øge afhængigheden af eksterne monetære forhold.
Trods kritikken forbliver Ardoino trodsig. Han argumenterer for, at Tethers teknologi har gjort amerikanske statsobligationer sikrere end nogensinde ved at skabe decentraliseret ejerskab af amerikansk gæld, en løsning som traditionel finans ikke har formået at levere. Debatten er langt fra slut, da begge sider er ved at sætte hælene i. BIS fortsætter med at argumentere for tokeniserede indlån, mens Tether fremmer fortællingen om fulde reserver og finansiel suverænitet. Efterhånden som CLARITY Act går gennem Kongressen, kan resultatet af dette sammenstød forme fremtiden for digitale penge i de kommende år.
I sidste ende er dette mere end en teknisk uenighed; det er en filosofisk kamp om tillid, gennemsigtighed og selve pengenes natur. Ardoinos metafor om "kejseren har ingen tøj" rammer kernen af problemet: Kan et system bygget på brøkreserver virkelig konkurrere med et, der tilbyder fuld opbakning? Svaret, i takt med at begge sider kæmper med implikationerne, vil sandsynligvis afgøre, hvordan den næste generation af finansiel infrastruktur bygges. For nu er den eneste sikkerhed, at debatten langt fra er afgjort, og indsatsen kunne ikke være højere.
